Krigslive VIII: flere slag - mindre kjole

Er træt, forslået, øm og ovenud tilfreds med mit første Krigslive. En helt fantastisk fed oplevelse!

Jeg endte med kun at tilbringe den første aften i mine vølve-outfit. Jeg fik, pga. afbud, muligheden for at være huskarl i vores langøkse-regiment. Selvom det ikke var strengt nødvendigt - da vi med ret kort varsel fik kaldt endnu en reserve ind fra Fyn - valgte jeg alligevel efter første aften at jeg ville med i kampdelingen.

Balders Bjørne er stærkt reducerede.
Dog vældig betryggende at stå ved siden af
sin kampfælde på over 2 meter. Fra venstre:
Lasse, mig, Rasmus og fanebæreren Joel

Den mere passive religiøse rolle, blev for langsommelig for mig i et scenarie der - selvom man forsøgte at booste det religiøse spil - først og fremmest handlede om krig.

Jeg havde fået fortalt skræmmehistorier om voldsomheden af slagene til Krigslive, men jeg synes ikke det virkede overvældende, selvom dette nok har mest at gøre med, at en langøkse kan holde de fleste nedslagtningshungrende kristne korsfarere fra at udele for mange blå mærker.

De kristne var for awesome at slås mod. Det var fedt at se dem marchere ud - der var masser af  gennemførte kostumer, hvilket gjorde indtrykket af regimenterne respektindgydende. Jeg kunne ihvertfald mærke nervøsiteten da vi stod på bakken inden første slag, og det var en fed oplevelse at flygte fra et regiment spydbærende (av, av av!) korsfarere med tilråbene "deus volt!!"

Vi havde generelt rigtig gode dueller over hele linjen - og der blev givet og taget kills i (rige)lige mængder. Det virkede til at siderne var meget balancerede - men at taktikken på vikinge-siden gav udslaget. Vi vandt ihvertfald sidste og afgørende slag for Freja! (Selvom jeg faldt i en hård duel med både Johanitter, Skt. Lazarus og de tjørnebuske som var spredt ud over slagmarken).

Scenariets praktiske omstændigheder virkede okay. Fine sanitære forhold, nødvendig info. Jeg har intet at sammenligne med, og selvom jeg hørte meget brok, synes jeg logistikken virkede fint. Jeg kunne dog sagtens have brugt en dag mere på krig, eller alternativt flere slag lørdag eller søndag.

Krigslive blev mit første scenarie i ringbrynje - og absolut ikke det sidste! Kampene er for vilde, modstanderne for seje og de episke historier for mange, til at jeg skal gå glip af Krigslive IX.

I'm going goblin! :)

Og apropos; til sidst et highfive til jætterne for awesomeness ud over alle grænser.

Tilføjelse: Også lige et point til Morten Lahrmann. Fremragende, og allestedsnærværende både offgame og ingame.