søndag den 8. april 2012

Krigslive #1 The League of Extraordinaire Helpers

For en uge siden købte jeg min billet til "Krigslive VIII - Ragnarok på jord". Mine forventninger er skyhøje. Jeg skal med på vikingesiden, som vølv.

Men da jeg aldrig har spillet vølv, viking, eller særlig meget rollespil før, melder kostumepanikken sig jo uundgåeligt. Hvad er en særk? Hvor skaffer jeg "skålspænder" (red.: ikke "grydespænder", som var mit første bud)?

Og hvordan ser en historisk korrekt vølv ud?

The League of Extraordinaire Helpers
Heldigvis er der flere som er trådt til med hjælpende hænder - og der er nok også et par garvede rollespillere, og tidligere krigslive-deltagere, med trætte ører, efter mine uendelige spørgsmål. Jeg har dog efterhånden fået samlet en god del af hjælp - både fysisk og virtuelt:

Jeg har mit vølve-sidekick (som du kan følge her: Der var en gang..). Vi har efterhånden været igennem alt fra smykkebestilling til ritualplanlægning. Nu skal det hele bare føres ud i livet i slutningen af april. Derudover viste hun mig:

Dear Lizzie som er forfattet af Angelica - en fellow vølv, og meget habil rollespiller. Hendes kjoleguides kan anbefales og har sparet mig for mange forgæves syforsøg.

Derudover kan jeg anbefale Devianart, Museion, og Oldulv som gode inspirationskilder. Til udstyrindkøb har jeg indtil videre kigget på NordformLone Wolf Creations, Læderiet. Ikke den mest imponerende linksamling, men man er vel nybegynder.

Til historiske kilder kan jeg anbefale Heimskringla. Fremragende samling af nordiske kildetekster - alt fra Eddaerne til skjaldedigte.

Første projekt bliver syning af basiskjoler, samt at lave kasteruner. Der kommer billeder, så snart jeg har noget at vise frem.

May the force be with you.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar