onsdag den 6. juni 2012

Råd til andre live-begyndere

Jeg er blevet ret bidt af live rollespil. Og forsøger derfor at lokke folk med. Men mine lokkeforsøg afstedkommer mange bekymrede spørgsmål.. Så derfor:

Råd til andre n00bs (og Sidsel):

Rollespil er utroligt mange ting. Og i (rollespils-)"miljøet" er der rigtig mange meninger om hvad "rigtigt" rollespil er. Det er giver derfor ikke helt mening at lave en guide. Så det prøver jeg. Jeg har samlet en række gode råd, og skrevet lidt tanker om at være en relativt 'gammel' begynder:

First things first: Bare gør det! Tag en ven i hånden (to i forvirringen er bedre end én), og mal jer grønne i hovedet. Selvom rollespillere hellere end gerne fortæller om, hvad de går og laver ude i den der skov, giver det ofte ikke meget mening før du har prøvet det selv. Hvis du løber skrigende væk, ved du nu i det mindste hvad det drejer sig om.

Andet råd: Stil de dumme spørgsmål, og vær klar til at blive til grin... Mange gange.

Hvis der er noget rollespillere er gode til, er det at være indforståede. Sætningen "Det fungerer ligesom *indsæt selv scenarie*" bruges ofte - både på forums, til briefings og den generelle rollespilssnak. Og medmindre man kender folk i miljøet, som man kan overfalde med spørgsmål, har man ikke en jordisk chance for at vide hvordan rustningspointene fungerede til Krigslive IV.

Så derfor; Tredje råd: Bare spørg! Rollespillere er måske indforståede, men de er søde og rare, og hvis du vil være med til at lege, er der ofte højt til loftet for de naive spørgsmål.

Fjerde råd:
Find en "mentor" (som regel også den du kan smide spørgsmålene efter): En mere erfaren rollespiller, som er indstillet på at have dig på slæb i starten (Tak til Elmer for tålmodigheden).

Dette kan især anbefales hvis du starter som lidt ældre rollespiller - som måske ikke har en helt naturlig ork i maven. Mentorordningen har ihvertfald klart været med til at kompensere for min alderdom i rollespilssammenhæng.

Femte råd: Hop i en kappe, og lån et sværd. I langt, laaaaangt de fleste tilfælde er kostumestandarden overkommelig, og man behøver ikke kaste sig ud i et hjemmesyet dragekostume fra starten... Medmindre du har lyst. Then, go nuts!

Sjette råd: Dø flot. Rollespil handler ikke nødvendigvis om at vinde. De gode warstories kan sagtens handle om hvor stygt prygl man fik af elverne.

Sprog og funky ord:
NPC: En NPC er ikke et bestemt væsen (som jeg først antog), men en 'non-player character'. I stedet for at personen spiller sin egen karakter, bruges han/hun som NPC, som stemnings-, plot-, og/eller spilskabende karakter. De store monstre, horder af ubehagelige vagter/gobliner/bønder, eller den kutteklædte historiefortæller i kroen, er ofte NPC'er.

Ingame/offgame: Ingame er betegnelsen for hvornår rollespillet er i gang. Der kan være både "ingame"-områder og "ingame"-tidspunkter, hvor rammerne for rollespillet skal overholdes. Fx. kan en dør som ikke er låst, sagtens være låst "ingame". Og folk bliver sure hvis du åbner den, uden at du har nøgle/dirke-skills/vagttilladelse/en låsesmed i lommen.

Larp/live/laiv: Live action roleplaying game. Live rollespil (modsat fx. Dungeons & Dragons. Som er et bordrollespil)

Kampagne- og enkelt scenarier:
Det er et rod at finde rundt i, men find ét i dit nærområde på Bifrost' Danmarkskort over rollespil - and go! Der er alt hvad hjertet begærer fra fantasy-kampagner (alt fra Ezendo eller Tempus Vivo) til eksperimenterende samfundskritiske, enkeltstående scenarier.

Rolle|spil har nogle fremragende artikler om begynderoplevelser... Og alt muligt andet sejt. Du kan downloade de tidligere magasiner gratis. Eller tegn et abonnement, så bliver de glade :)

DFTBA

2 kommentarer:

  1. Det er en nice gennemgang af råd. Dog nogle enkle bemærkninger :)

    I forbindelse med "Bare gør det". Det er et rigtig god råd, men hvis man som person har mulighed og overskud til at sætte sig ned i fem min og skimte hjemmesiden for den aktivitet man tager ud til, så er chancerne for at det hele giver lidt mere mening, en del større. NPC er non-playable-character ;P men det er vist ligemeget.

    Syvende råd: Gør - ikke vent!
    Den måde man som ny, og som gammel oplever absolut mest rollespil er at hoppe ind i en handling, i stedet for at vente på andre gør det. Der er en lille chance for at man dummer sig den først eller anden gang, men det er helt okay!.

    Ottende råd: Spørg, hvis du har en ide.
    Når man først har fået smag for miljøet, og man måske begynder at få nogle ideer til oplevelser man gerne vil have, eller ting man gerne vil lave. Så spørg en arrangøren for det arrangementet du vil lave tingene til. De vil for det meste vide hvordan du kan få mest ud af det du gerne vil.

    Niende råd: Forsøg - men vær klar på et nej
    At forsøge er som sagt det vigtigste, enten i selve rollespillet, eller når man gerne vil lave noget nyt. Men vær forberedt på at andre måske ved mere end dig, og de ting du gerne vil ikke passer sammen med kampagnens eller scenariets ønsker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min erfaring er at man ikke kan læse sig til en bedre oplevelse af ens førstegangs-rollespil. Selvfølgelig kan man læse hjemmesiden om et scenarie eller en kampagne - men ihvertfald i forhold til kampagner - tror jeg at de fem min er bedre brugt _efter_ du har været ude og kigge.

      Ift. syvende råd: Helt enig. Det er nemt at blive passiv, især fordi der er ret store chancer for at man laver fejl.

      Ift. at spørge arrangører: Jeg tror at folk der ikke kender til live rollespil, måske har en tendens til ikke at inddrage arrangører, fordi den funktion som arrangøren har - som jo er helt vildt vigtig for at et scenarie - simpelthen er ukendt. Mange nye jeg har snakket med opfatter arrangører som en pendant til en fodbolddommer - altså bestemt ikke en man diskuterer ikke muligheder, eller ideér med. Om det er op til arrangørerne eller spillerne at gøre noget ved det, ved jeg ikke. Men det tager ihvertfald et stykke tid at lære en arrangørs/spilleders funktion, når man er fuldstændig ny indenfor live-spilmekanismer.

      Slet