Warstory: "London Retur" (mord og mumier)

I fredags kl. ca. 23.30 blev jeg ringet op af en GM fra "London Retur". Jeg var allerede faldet i søvn på sofaen, men blev hentet af et par NPC'er som briefede mig om min rolle på vejen i bilen - Amy Johnson, førstematros, og charmerende, og skingrende psykopatisk massemorder, med en slem vane med at myrde unge kvinder og sy læberne sammen på dem. Så kan de jo ikke sladre i efterlivet..

Kaptajn Edward Smith
McGregor. Han fik ikke meget søvn.

Vi er i steampunk-land. Året er 1868. På landjorden raser krigen mellem Rusland og Det Habsburske Rige i (tandhjul, dampmaskiner og goggles vælter rundt over hele Kaukasus). I luften hæver British Airways luksuszeppeliner "AMS Queen Victoria" sig op på sin jomfrurejse fra Odessa til London... Og med den mængde af sennepsbomber og superskurke om bord kan det kun gå galt. 

Amy vågner op i sit lastrum, stadig en smule fuld (åbenbart en form for instant go-to GM-forklaring på forsinkede spillere). Efter mild (og i øvrigt helt offgame og oprigtig) forvirring over at være vågnet op i et dunkelt rum, stoppet med halm, bagage, en stengolem (!?), slag-, stik-,  og skydevåben, sennepsbomber, to kister (?!?!), inkl. mumie, transportkasser med porcelæn, kranier, malerier, spejle, stjålne smykker, dæmontegn, sølv, falske pas (på en vis Iris), guldbøger og tæpper (ikke fordi hun åbnede bagagen... Naturligvis).

På Amys vej rundt på luftskibet, skiftevis på jagt efter heksejægerens maleri, luftpirater, pæne tjenestepiger, medier som kunne se hendes spøgelser, dæmonjægere, paranormale eksperter, samt (super)skurke som kunne bruges til at slå de førnævnte ihjel, mødte hun (blandt mange);

Eustacio Gounaris
He shot me!

Den smukke Alexandra, som Amy havde udset sig som sit næste offer. Helt vildt effektiv tjenestepige. Ikke at Amy så hende servere ét eneste glas sherry, men ift. at trylle, sende skumle beskeder, skrive dagbøger, få telegrafisten til at gå fra koncepterne, samt gennemsøge samtlige kahytter (inkl. kaptajnens) for forsvundne malerier, var hun enormt effektiv. Ikke at hun fandt maleriet (som endte med at ligge og hygge sig i lastrummet indtil et par timer før landingen i London, inden den blev fundet af en arkæolog... Damn you, Marina)

Amy havde dog den regel at hun ikke måtte slå ihjel på skibet (det ville være synd at plette de victorianske tæpper), så hun beslutter sig for at opsøge Alexandra i (en mørk gyde i) London, og indtil søge efter oplysninger på hende; 

One of my ghost-victims.. Aaargh.

Og oooh, rædsel. Efter lidt snak i krogene med Quinn, hovmesteren, og Eustacio, førstestyrmanden, viser det sig langsomt de tre søde, uskyldigt udseende tjenestepiger er eldren pyetraer, på mission. Og selv om Alexandra efter sigende var den mindst effektive dræbermaskine af de tre, virkede det alligevel til at et forsøg på en intim aften med hende, ville være i overkanten af hvad selv en kvindelemlæstende, massemorder ville synes var fornøjeligt.

Samtidig begynder flere passagerer på skibet at opleve uforklarlige fænomener. Kopper begynder at bevæge sig, der opstår unaturligt kolde områder... Og, en mumie genopstår fra sin balsamerede søvn, og begynder at vandre omkring på skibet. Angiveligt fordi den gerne ville have sin godnatlæsningsbog med tilbage i kisten...

Men mumierne er ikke det eneste der vandrer omkring på skibet. Åbenbart. Selvom Amy er vant til at få besøg af sine ofre - hvilket var grunden til at hun begyndte at sy munden sammen på dem i første omgang - bliver hun lidt nervøs for selvom hun har nok at gøre med at holde eksperter i alverdens afskygninger (og mere langfingrede gæster) ude af lastrummet, kan hun godt se at de nytilkomne spøgelser på AMS Queen Victoria ikke er som de plejer. Og det er en helt korrekt observation; Spøgelserne vil have hævn og retfærdighed. NU!

Så Amy bliver mere og mere desperat i sin flugt fra spøgelserne, selv Eustacio bliver en smule mistroisk over de mange blikke over skulderen, men han følger troligt Amy i hælene rundt på skibet uden helt at blive indviet i at de egentligt er igang med at;

Adam Nientwig Waltz

... 1) finde ud af hvem som kan se de forbandede spøgelser, 2) finde ud af hvordan man, naturligvis rent hypotetisk, slipper af med ondsindede spøgelser, 3) undgå at blive fyret fra besætningen af en kaptajn der på daværende tidspunkt havde fyret halvdelen af sit personale, 4) undgå at måbe for meget over Adam Waltz's absurd kølige holdning til at der står en desperat massemorder og sigter på hans hoved med en pistol,  5) finde spøgelsesjægerens maleri, 6) - så man måske kan slå en handel af med ham, om at slå de forskellige personer ihjel som kan se spøgelserne, 7) undgå at flå hovedet af den person som angav frøken Adelais som maleri-tyve, 8) modstå fristelsen til at lemlæste frøken Adelais efter 8 minutters pludren om sherry, adelsveninder og smukke kjoler, 9) undgå at det kommer ud, at man var ved at planlægge et mord på Svenn Schäfer, fordi det lignede at han havde et maleri under skjorten, 10) modstå fristelsen til at myrde Marina Makarova på stedet, da man opdager at hun lige har givet Adam Waltz sit maleri tilbage, 11) alt imens man forsøger at forklare Friedrich Münster at man absolut ikke aner hvad han taler om, når han snakker om spøgelser, og forklare ham - og hans paranormale venner - at spøgelser slet ikke eksisterer. 12) forsøge at tale sig ud af et forhør inkl. spøgelsesjæger, moralske arkæologer, virkeligt nærgående spøgelser (og en grinende GM), og senere et forhør med en meget, meget skuffet, og træt kaptajn...

Amy.. Psyko.

Da det under forhøret af Amy, går op for Eustacio, at den eneste normale person han kunne relatere til, på et luftskib overfyldt af sindsyge mennesker med absurde mængder af lig i lasten, er en kvindelemlæstende og torturerende, voldtægtsforbryder med over ca. 30 kvindemord på samvittigheden, bliver det for meget for den gode styrmand; en time inden landingen i London skyder han Amy i kaptajnens kahyt under forhøret, hvorefter han tager livet af sig selv. (Hvorefter kaptajnen erklærer sin kærlighed til hans lig, inden han igen skal forsøge at oprette hvad der er tilbage af ro og orden, på det - på daværende tidspunkt, bombeattentatsramte på AMS Queen Victoria, inden landingen i London)

AMS Queen Victoria landede - mod alle odds- sikkert i London. Jeg takker jer alle sammen for en fremragende tur, og for tålmodigheden med den forsinkede blog-post. TAK til GM'er, køkkenfolk, NPC'er og alle spillere for flotte kostumer, fremragende spil. Vi ses til Steampunk 4. (Heldigvis uden Amy)

På billederne: Morten Pedersen (Kaptajn Edward Smith
McGregor), Asger Valbjørn Skov (Eustacio Gounaris), Stribe Glatved Brink (spøgelse), Nikolai Elmer Sheldon Jensen (Adam Neintwig Waltz), Eva Mærsk (Amy Johnson). Mange tak til Rune Kulmbak og Christoffer Dahl for billederne :)

DrinkingGame of Thrones - Girly Style

So, one of my youtube-pushers ZealoxDK showed me this awesome game (made by -The Warp Zone-, and thank you for that!)

DrinkingGame of Thrones

The rules:

1. Drink when Winter is mentioned (includes Winterfell).
2. Drink when The Iron Throne is mentioned or seen.
3. Drink when you see a raven. Drink 2 for a three-eyed raven.
4. Drink 2 when a character dies. Drink 3 if they're real important or if you cry.
5. Drink when Tyrion says something witty.
6. Drink whenever you feel the urge to punch Joffrey in the face. Literally whenever.
7. Drink when Daenerys is called "Mother of Dragons."
8. Drink 5 when you see a dragon, coz CGI is mother f***ing expensive.
9. Drink for every pair of boobs in a scene. If something else sexual occurs or appears (ahem), take another drink.
10. Drink 2 whenever someone gets Game of Thrones'd.

To night we played it... After the first four episode and eight (estimated) rome-and-coke, I present to you:

DrinkingGame Of Thrones - GIRLY STYLE:

1. Drink when you envy someones hair/dress.
2. Drink when you think "Why is Boromir in Game Of Thrones?".
3. Drink when you doubt whether Khal Drogo is dangerous or handsome.
4. Drink when you think "aaaaaaaw" when you see a (dire)wolf.
5. Drink when ever you close your eyes because there is too much blood and/or violence.
6. Drink 2 when you wonder "when did I start finding dwarfs attractive?".
7. Drink when you cheer for Arya.
8. Drink whenever you thank the old gods for the fact that girls isn't forced to go to the wall.
9. Drink every time you also want a dragon!!
10. Drink when Jaime Lannister appears. He is pretty and epic evil. And danish (woop!)

Thank you Warp Zone for being awesome!
DFTBA - (Og jeg undskylder til rollespilsfolket for et helt utrolig irrelevant indlæg)

Guide: Latex-pigtråd (post apoc)

Et postapokalyptisk forsvar mod mutanter og andre ubehageligheder, som aldrig fejler: Latex-pigtråden!

Jeg vil lige give credit til min episke våbenbygger-mentor; Joel Andersson (han er rollespilsmiljøets bud på en latex-MacGyver, og det er hans billeder i denne blog). Pigtråds-metoden er udviklet af ham - jeg har bare fået æren af at skrive den ned. Men du kan altså takke ham for din overlevelse efter zombie-apokalypsen...


Guide: Latex-pigtråd



Latex, maling, snor. Go!

 Du skal bruge:


Latex: kan købes for 150 kr i Dragons Lair for 1 liter (Med en hel liter kan du lave et par kilometer pigtråd.Vi startede med to meter)

Sejlgarn: kan købes i Superbrugsen for 20 kr. Eller i alle byggemarkeder. Det må ikke være syntetisk, eller vokset, for så hænger latexen ikke fast.

Citadel-maling: Chaos Black (eller alle andre former for sort akrylmaling) og Runefang Steel (ellr alle former for metalisk akrylmaling). Kan købes for 30 kr i Dragons Lair.

(Du kan evt. til sidst blande en brun farve i din metal, for at give rustdetaljer)

Fremgangsmåde:

1) Gå udenfor (eller tapesér dit gulv med sorte sække).

  2) Spænd to stykker sejlgarn af en længde på ca. 3-4 meter, ud mellem to træer/lygtepæle/lænestole. 

3) Tag et stykke madrasskum og gnid snorene ind i sort latex (bland latex og sort maling i blandingsforhold 1/10, med mest latex)



Snor med latex. Not much to say..

4) Lad snorene tørre

5) Tag et stykke madrasskum og gnid snorene ind i sort latex (igen) (Det kan være nødvendigt med tre lag)

6) Tag Snor nr. 1 ned (helst med en ven i den anden ende) og sno den.

7) Tag Snor nr. 2 ned, og klip den op i stykker af ca. 3-4 cm. Disse skal snos om Snor nr. 1, som vist nedenfor.  Latexen må IKKE være helt tør, før du begynder at sno snorene sammen.


Sno, sno, sno..

8) Forsæt med at sno stykker af Snor nr. 1 omkring Snor nr. 2 i passende afstand (ca. 6-8 cm mellem hver snoning)

9) Bland en ny latex-maling, med metalfarven. Men denne gang skal der være mest metalfarve, og kun en lille smule latex (Blandingsforhold 1/10 - mest maling)

10) Børst (drybrush) pigtråden med metalmalingen.

Evt. 11) Børst pigtråden med brun latex - samme blandingsforhold som metallatexen - for at give rustdetajler.

12) DONE! Tillykke, du skulle nu gerne have et par meter latex-pigtråd.

Guide: Latex-dødsrust-våben (post apoc)

Til "55°N, 10°E" lavede jeg dette latexvåben:

Mit bedste bud er at det kan kaldes en "pigtråds-og-rustne-tandhjuls-dødsplejl".

Ideen er, at i en postapokalyptisk verden vil en metalstang med henholdsvist rustne tandhjul og gamle rundsavsklinger holdt sammen af pigtråd, kunne holde de mest nærgående mutanter (og resten af de væsener som konstant tørster efter hvad du nu ligger inde med, af kød, blod og indvolde) på passende afstand. 

Våbnet består af en kerne i selve metalstangen, hvorpå der er lagt skum. Under de to "metalbeslag" for enden af stangen, er "pigtråden" fastgjort med tape og stof.

Jeg har brugt: glasfiberkerne, latex og skum (købt i Dragons Lair). Malingen er er lidt forskelligt warhammermaling, og kan også købes i Søstrene Grene. Kontaktlimen er fra XL-byg. Som altid har jeg fået hjælp fra Joel (se hans ting her, de er awesome!)

Så hermed, billedguide til latex-rust-happytimes:

Start med at lave en skitse-idé af dit våben (det er væsentligt billigere at lave fejl i pap end i skum)

De enkelte tandhjul, og rundsavsklingen limet sammen af flere stykker tyndt skum, fremfor ét tykt. Kontaktlimen skaber stabilitet i våbnet - men detaljerne bliver en del sværere at arbejde med.

Skær delene ud (hobbyknivsblade kan købes billigt i Søstrene Grene, og giver godt resultat)

For at få lidt luft mellem de enkelte tandhjul og rundsavsklingen limede jeg nogle små skumplader, som jeg formede som bolte og spændeskiver. De er limet sammen i rækkefølgen som vist ovenfor.

Når alle delene er limet sammen, skal der lægges kontaktlim på _alle_ overflader (det tager en milliard år), hvorpå der skal lægges latex blandet med sort maling. Alt i alt lagde jeg ca. syv lag latex på (det første sort, de næste fem-seks stykker var med metalfarve, og de sidste var rust-detaljer).¨

Her er de fem først metal-latex-lag lagt på våbnet. Som man kan se er pigtråds-snoren trukket gennem alle tandhjulene, og fastgjort til "metalstangen" med tape.

Selve metalstangen er rundet ved brug af sandpapir og en hobbekniv. (Det gode ved postapokalyptiske våben er at det gerne må være grimt!)

For at give indtrykket af metalbeslag, lagde jeg små forhøjninger i skum, som skal illustrere sømhoveder eller nitter. Derudover gav jeg metalbeslagene en dybere rust/bronzeagtig nuance end resten af stangen.

Til sidst trak jeg (inden latexen på tandhjulene tørrede) pigtrådssnoren omkring plejlhovedet, inden jeg gav det et sidste lag rust-detaljer. Til sidste sprøjtes det hele med silikone (efter alle latexdetaljer er færdige - efter silikonesprayen er det for sent).

Tadaaarh:

Og nu! Ud og slå ting ihjel..

Beretning: 55°N,10°E

I denne weekend blev Dragons Lairs sommerscenarie "55°N,10°E - 48 timer tilbage" afholdt i Tusindårsskoven i Odense. Dette er min beretning fra et af de absolut fedeste scenarier jeg har deltaget i:



Der var rigeligt med mutanter og ubehageligheder til at holde Sikkerhedszone 55°N,10°E beskæftiget...

(Semikort) beretning fra scenariet:

Joqix Renka
My flesh eating brother.

Forhistorie: Den - for ethvert postapokalyptisk scenarie - obligatoriske verdensomspændende katastrofe er indtruffet i forsøget på at skaffe vedvarende energi. Ingen husker længere de præcise omstændigheder. Det eneste man ved, er at ressourcerne i verden er knappe, men at der til gengæld er rigeligt med mutanter (hvis man nu kunne have lyst til at spise dem). Alle mennesker lever som nomader, og rejser fra den ene sikkerhedszone til den næste. Ingen bliver på samme sted mere end 3-4 dage af gangen, af frygt for at tiltrække mutanthorden.

 

Jeg spillede en hårdtslående, småkynisk kvinde, rejsende med min gruppe - inkl. min søster. Min karakter, Mira Renka, har søgt desperat efter hendes ældre bror, som hun blev væk fra i virvar af skræk og blod for fem år siden. Hun har siden fundet sin yngre søster, og har sluttet sig til en større gruppe, som alle har taget sig efternavnet Renka (i denne verden er man glad for den familie man får og har... Og som overlever).

Mira Renka,
still human

Efter en lang rejse - og et raideroverfald - når vi til Sikkerhedszone 55°N,10°E. Efter en scanning for mutantsmitte, får vi adgang til Sikkerhedszonen. Selvom stemningen i sikkerhedszonen er trykket, og vi behandles som fanger, er vi glade for at være sluppet indenfor. Det er eftersigende ikke kun mutanter som hærger området i øjeblikket, men også den yderst brutale raider Kaisar skulle være set... På jagt efter nogen eller noget.

Sikkerhedszone 55°N,10°E styres af "Bossen", og hendes - mere eller mindre - ubehagelige crew. Mira finder allerede fredag aften ud af at hendes bror - Jogix - er en del af crewet i sikkerhedszonen - genforening og happy times!

Men glæden er (naturligvis i denne verden) kort. Om aftenen bukker Jogix under for en latent mutation, som indtil videre er blevet holdt i ave af medicinske blokeringer mod mutantsygen. Han sendes, i hemmelighed, ud i skovene for at komme overens med sit nye - blodelskende og dybt voldelige - jeg.

Crazy doc... Turning mutant

I mellemtiden er Mira og hendes søster kommet i en klemme i den mere sadistiske del af Bossens crew. Vi finder hurtigt ud af, at vores bedste chance er at stikke af ud i skovene til vores bror, og lade os "turne" til mutanter - frivilligt.

Det krævede gode snakkeevner, et utal af aftaler under bordet og en ofring uskyldig medrejsende til raiderne, før vi kunne flygte fra Sikkerhedszonen og tilslutte os den efterhånden støt voksende gruppe af mutanter.

Resten af Renka-gruppen er i midlertidig uvidende om vores frivillige overgivelse til mutanterne. Så de beskylder Bossen for at have overgivet os til mutanterne - and this means revenge! De slår en handel af med Kaisar;

Renkaerne skaffer kuren mod mutantsyge, mod at Kaisar udsletter Bossens crew.

Just... Run! Run awaaay!

Om natten kommer Kaisar. Han og hans raidere smadrer alt og alle, som ikke når at komme af vejen i tide. Ikke kun Bossen og hendes crew bliver mejet ned, men også flere af de nomader, som ikke når at flygte fra zonen, bliver skudt/savet/sparket ned under angrebet. Kaisar forlader igen Sikkerhedszonen, hvor nu kun få skrækslagne nomader, og enkelte overlevende vagter gør sig klar til resten af den sidste nat i Sikkerhedszone 55°N,10°E.

Flere af nomadegrupperne har taget konsekvensen af den efterhånden noget ustabile situation i "Sikkerhed"szonen, og flygter ud i skovene.

Nogle overlever natten på dåsemad og gode gemmesteder, mens andre overfaldes af mutanterne, som nu for alvor vælter ind i skovene i området.

I mutanthorden breder blodtørsten sig efterhånden, og lugten af de skræmte mennesker i Sikkerhedszonen gør at de største mutanter, som også resten af mutanterne frygter, nu begynder at indfinde sig i området. Om morgenen sker det uundgåelige; mutanthorden skyller ind over Sikkerhedszonen.

Nomader og vagter flygter i rædsel, og løber til alle sider. Der ligger opbakning og telte over alt. Nogle efterlader i panik alle ejendele og stikker af ud i skovene, andre henrettes i deres flugt. De som ikke når væk, bliver slagtet og en blodmassakre blandt mutanterne begynder...

Kun få mennesker overlevede turen til Sikkerhedszone 55°N,10°E (and whoever did.. better run!)

Anmeldelse: 55°N,10°E.

Anmeldelse af scenariet

55°N,10°E var det femte større scenarie jeg har deltaget i. Og absolut et af de bedste (du kan læse min beretning her)! Jeg har aldrig været ingame så lang tid af gangen, og samtidig fået alt det spil - og kamp - som jeg ønskede mig. Så generelt, thumbs up til arrangørerne!

Plots og setting:
Vi spillede i Tusindårsskoven i Odense. Stort område, som spillederne kendte godt, og formåede at udnytte (lørdag nat, med trætte mutantben virkede det dog uoverskueligt stort). Selve Sikkerhedszonen virkede perfekt. Det føltes som at blive lukket ind i en fængselsgård. De mange lag af hegn og barrikader gav en trykket, kynisk stemning. En følelse som Sikkerhedszonevagterne formåede forstærke og samtidig stresse os, ved konsekvent at lukke "indre zone" (hvor madområdet, Bossen gemakker, barbygningen, og andre væsentligheder befandt sig), når der var tegn på mutanter.

Afslapning i Sikkerhedszonen...

Forhistorien og introen var standard postapokalyptisk. Det virkede uhyggeligt godt at vi ved spilstart blev sendt ud på området, hvorefter vi skulle finde ind til sikkerhedszonen som lå i midten af området. Det gav masser af kontrol til NPC'er til at jagte og stresse os på vejen, og give den helt rigtige feeling af at nå i sikkerhed bag hegnene i Sikkerhedszonen.

Mr. "Fox".. Guard.

NPC'erne:
.. Gjorde det generelt godt. Både Monster Crew og resten af NPC-holdet virkede til at være blevet godt briefede, og de var - trods det begrænsede antal - ret effektive til at skabe spil, feel og stemning.

Jeg var dybt imponeret af raiderangrebet på Sikkerhedszonen lørdag eftermiddag; virkelig gode effekter (som heftige røgbomber og des lige) og et godt koordineret angreb, skabte en følelse af at vi blev angrebet af ca. 30 raidere. At de i virkeligheden kun var eleve NPC'er gør det bare mere imponerende.


Et kritikpunkt er, at Bossens crew bestod af både NPC'er og spillere. Dette gjorde at det til tider var svært at skabe sig et overblik over, hvilket spil som var plotmindet, og hvilket spil som egentligt "bare" var spil med (og mellem) NPC'er. En anden gang skal der måske være en tydeligere opdeling af NPC'er som stemningsspillere og NPC'er med en egentligt plotfunktion. 

De andre spillere:
Der var ca. 50-60 deltagere til scenariet. Og det virkede som et ret passende antal - man følte sig presset sammen i Sikkerhedszonen, og fuldstændig alene og sårbar hvis man bevægede sig udenfor murene. Det virkede til at netop omgivelserne i Sikkerhedszonen, skabte ret optimale betingelser for at være ingame.

Jeg valgte som sagt at gå mutant-vejen, men highfive til de grupper flygtede ud i skovene om natten inkl. telte og dåsemad. Absolut episk!

Raiders. Huge and evil... And lot's of 'em

Kostumer:
Var generelt fine, men ikke imponerende - men jeg er også kostumenørd. De fleste kunne være kommet langt med at rulle sig engang i jorden, eller evt. støvspraye sig med en sort eller hvid maling. Generelt har post apokalyptiske scenarier et stille og roligt kostumekrav som standard: riv dit tøj i stykker, og gør det beskidt, det er hverken uoverkommeligt eller rocket science.

Im going to eat you... Twice

Introspil:

Ey, preacher guy..
why' you hiding behind
the fence?

Er ikke noget jeg har stiftet bekendtskab før. Alle nomadegrupper blev inden spilstart udsat for tre scener, som blev spillet ud, for at skabe relationer mellem de forskellige grupper. Det virkede rigtig godt - især når kontakten mellem de forskellige grupper inden scenariet havde været meget begrænset - faktisk ikke eksisterende. 

Logistik, information, forplejning:
Mad og toiletforhold virkede upåklageligt. Det skabte god stemning at maden blev lavet udendørs på selve området. Der var rigeligt vand, mad, candy og øl. Top.

Der var ikke meget kommunikation mellem grupperne før scenariet, udover lidt småsnak på Facebook. Der var en del mangler på hjemmesiden, så vi ikke fik snakket mellem grupperne. Dette gjorde Introspillene dog op for - ihvertfald ift. grupperelationer.

Mutanterne:
Virkede okay. Stor omvæltning at gå fra det intense spil i Sikkerhedszonen til mutanternes mere åbne vider. Der var klart mangler i mutanternes intrigespil. Der blev gjort meget ud af at fortælle skræmmehistorier om Kaisar - så raiderne blev næsten mere skræmmende end mutanterne. Hvilket nok ikke umiddelbart ikke var hensigten. 
Våben: 
Der var under scenariet begrænset ammunition - og skud fungerede samtidig betalingsmiddel. Dette virkede rigtig godt, men - kombineret med de få livspoint - lagde mildest talt en dæmper på skydegalheden, hvilket kun gjorde scenariet mere intenst!

Raiderne var jævnt svære at slå ihjel - men jeg tror mere det skyldtes at nerfskud i mørke virker ret elendigt, end en uvilje mod at lægge sig til at forbløde.

Selvom det er en fantastisk følelse at løbe rundt med en kæmpe nerfgun (når den ikke jammer i det øjeblik man står overfor en raider med mord i øjnene), virkede de ikke vildt godt -i kampsituationer, med mindre man havde valgt at modde sin nerfgun ind i helvede - og selv på dette tidspunkt er darts svære at opdage hvis man har bare et minimum af rustning på. Et postapokalyptisk scenarie ville ihvertfald sagtens fungere uden nerfguns.

Evil mutant guy..

All in all: Absolut fantastisk scenarie! Jeg havde episke scener med både spillere og NPC'er. Settingen var perfekt, stemningen var klam og postapokalyptisk.. Og kun et minimum overlevede. Præcis som det skal være efter verdens undergang.

Post apokalyptisk grej til "55N, 10E"

Skal til postapokalyptisk weekendscenarie "55N, 10E, 48 timer tilbage" - Dragons Lairs sommerscenarie. Og jeg freakin' glæder mig! En kort billed-upload:

Mavebælte. Af cykelslange, nitter og rusten kæde

Læderhandsker. "Kløerne" er lavet af skum, og stoffet er nylon

Mit dødsrustvåben. Lavet af latex og hjælp fra Joel :)

Føler mig klar til at skulle jagtes af mutanter.

Ildvåben (Mythodea)

Mit kæmpe ildvåben af en brutal flammehellebard er blevet færdig! Wuhu! Det tog også kun fire døgn.

Jeg har fået masser af assistance, hjælp og vejledning af Joel. Nu mangler jeg kun ca. resten af mit kostume til Mythodea. Jeg fik ikke taget nogle billeder af processen, men det forsøger jeg at gøre til mit næste projekt.

Rollespilsgrej: What NOT to do

Jeg elsker at lave kostumer, og rollespilsgrej. Mythodea er lige om hjørnet, og jeg er i udstyrsekstase. MEN, jeg har lavet mange fejl, og vil lige opridse disse for at andre kan undgå dem:

What NOT to do - (guide til at undgå absolut stupide fuckups):

Undgå at hælde latex i nogen former for afløb
Hvis du er ustyrligt heldig - som jeg var - kan latexen fjernes vha. en svupper, meget hurtigt efter uheldet er ude. En skuffende søgning på google viste, at den bedste måde at fjerne latexen på, er at lade være med at putte det deri.

Undgå at hælde navsværte ud over et gulv (især i en helt ny lejlighed)
Du kan fjerne småpletter med acetone eller sprit. Større pletter kan fjernes ved en gulvudskiftning.

Undgå at koge din brintblanding når du afbleger knogler
Aldrig, aldrig, aldrig kog brint. Det lugter ækelt, og man brænder et ikke uanseeligt antal hjerneceller af. Og indånding kan desuden være potentielt livsfarligt.

Nu mangler jeg bare at fornærme Argus til Mythodea, så har jeg vist fået overstået de mest fundamentale tåbelighedskrav i rollespilsverdenen.

Nerfgun Maverick (post apoc)

Med sommerscenarier coming up, vil jeg lige uploade et billede af min maverick - min absolut yndlings nerfgun!

Min maverick som jeg brugte til Firefly 1.

Skil mavericken ad. Der er en fin guide på her ifixit.com. Jeg grundmalede alle dele med en sort spray (fra GW eller armypainter.. Eller noget andet). Derefter byggede jeg skrammer, slidmærker etc. op med en metallim. Derefter malede jeg resten af mavericken. Brugte primært figurmaling i sort, sølv, grå, bronze - og en lille smule mithrill til highlight. Viklede stof om håndtaget - and done!

Undgå at få maling ned i selve tromlen - der er stor chance for at dine dartsskud vil sidde fast. Hvis du vil have din gun til at skyde hårdere, så findes der fremragende modguides her og her. Og tusind andre steder på google :)

Armskinne (post apoc)

Har fået lavet min armskinne færdig! Wuh! Det er lidt et fuskerhack (men det er jo altid godt). Jeg er ihvertfald meget tilfreds med resultatet. Regner med at den vil matche min nerfgun utrolig fint :)

Armskinnen er er lavet af flette cykelslange, med en kant af gråt læder.

Jeg har brugt: sort hørtråd, saks, hobbykniv, lighter og læderlim.

Spænderne har jeg købt på Tekstilværkstedet på Kulturmaskinen i Odense (som kan mega-anbefales, især hvis man ikke selv ligger inde med 40 kvm. stoppet med symaskiner, lædergrej, og hobbyudstyr). Spænderne kostede 5 kr. stk. + 10 kr for at bruge værkstedet.

Cykelslangen kan fås gratis (hos en cykelhandler), og læderresterne til max 10 kr.

Har lagt blødt læder under cykelslangen på håndstykket for at gøre det mere behageligt at holde om.

"Mellemstykket" mellem underarm og håndflade er lavet sort, blødt læderagtigt stof, for at gøre området bevægeligt. Limede et stykke stof under den flettede cykelslange for at gøre det mere behageligt mod huden.

Flettede cykelslangen ind i læderet, og har lavet brændepletter. (More buuuuurn!)

DFTBA :)

Destruction!

Det er beskidt efter verdens undergang. Derfor:

To-do-destruction! :

Du skal bruge:
Et rivejern (absolut fremragende redskab til fint, slidt tøj)
En bunsenbrænder (eller lighter og tændstikker... Buuurn!! Buuuuuurn, I tell you!)
Et beskidt kældergulv (eller lejlighedsgulv. Kommer an på hvor meget du gør rent)
Tøj som meget gerne må gå i stykker:

Lad vær med at tage hvidt tøj på, når verden går under.. Det bliver bare beskidt.

DFTBA

Råd til andre live-begyndere

Jeg er blevet ret bidt af live rollespil. Og forsøger derfor at lokke folk med. Men mine lokkeforsøg afstedkommer mange bekymrede spørgsmål.. Så derfor:

Råd til andre n00bs (og Sidsel):

Rollespil er utroligt mange ting. Og i (rollespils-)"miljøet" er der rigtig mange meninger om hvad "rigtigt" rollespil er. Det er giver derfor ikke helt mening at lave en guide. Så det prøver jeg. Jeg har samlet en række gode råd, og skrevet lidt tanker om at være en relativt 'gammel' begynder:

First things first: Bare gør det! Tag en ven i hånden (to i forvirringen er bedre end én), og mal jer grønne i hovedet. Selvom rollespillere hellere end gerne fortæller om, hvad de går og laver ude i den der skov, giver det ofte ikke meget mening før du har prøvet det selv. Hvis du løber skrigende væk, ved du nu i det mindste hvad det drejer sig om.

Andet råd: Stil de dumme spørgsmål, og vær klar til at blive til grin... Mange gange.

Hvis der er noget rollespillere er gode til, er det at være indforståede. Sætningen "Det fungerer ligesom *indsæt selv scenarie*" bruges ofte - både på forums, til briefings og den generelle rollespilssnak. Og medmindre man kender folk i miljøet, som man kan overfalde med spørgsmål, har man ikke en jordisk chance for at vide hvordan rustningspointene fungerede til Krigslive IV.

Så derfor; Tredje råd: Bare spørg! Rollespillere er måske indforståede, men de er søde og rare, og hvis du vil være med til at lege, er der ofte højt til loftet for de naive spørgsmål.

Fjerde råd: Find en "mentor" (som regel også den du kan smide spørgsmålene efter): En mere erfaren rollespiller, som er indstillet på at have dig på slæb i starten (Tak til Elmer for tålmodigheden).

Dette kan især anbefales hvis du starter som lidt ældre rollespiller - som måske ikke har en helt naturlig ork i maven. Mentorordningen har ihvertfald klart været med til at kompensere for min alderdom i rollespilssammenhæng.

Femte råd: Hop i en kappe, og lån et sværd. I langt, laaaaangt de fleste tilfælde er kostumestandarden overkommelig, og man behøver ikke kaste sig ud i et hjemmesyet dragekostume fra starten... Medmindre du har lyst. Then, go nuts!

Sjette råd: Dø flot. Rollespil handler ikke nødvendigvis om at vinde. De gode warstories kan sagtens handle om hvor stygt prygl man fik af elverne.

Sprog og funky ord:
NPC: En NPC er ikke et bestemt væsen (som jeg først antog), men en 'non-player character'. I stedet for at personen spiller sin egen karakter, bruges han/hun som NPC, som stemnings-, plot-, og/eller spilskabende karakter. De store monstre, horder af ubehagelige vagter/gobliner/bønder, eller den kutteklædte historiefortæller i kroen, er ofte NPC'er.

Ingame/offgame: Ingame er betegnelsen for hvornår rollespillet er i gang. Der kan være både "ingame"-områder og "ingame"-tidspunkter, hvor rammerne for rollespillet skal overholdes. Fx. kan en dør som ikke er låst, sagtens være låst "ingame". Og folk bliver sure hvis du åbner den, uden at du har nøgle/dirke-skills/vagttilladelse/en låsesmed i lommen.

Larp/live/laiv: Live action roleplaying game. Live rollespil (modsat fx. Dungeons & Dragons. Som er et bordrollespil)

Kampagne- og enkelt scenarier:
Det er et rod at finde rundt i, men find ét i dit nærområde på Bifrost' Danmarkskort over rollespil - and go! Der er alt hvad hjertet begærer fra fantasy-kampagner (alt fra Ezendo eller Tempus Vivo) til eksperimenterende samfundskritiske, enkeltstående scenarier.

Rolle|spil har nogle fremragende artikler om begynderoplevelser... Og alt muligt andet sejt. Du kan downloade de tidligere magasiner gratis. Eller tegn et abonnement, så bliver de glade :)

DFTBA

Boothack! (Post apoc-style)

Mine gamle vinterstøvler har fået nyt liv! Blev færdig med mit postapokalyptiske boothack i dag;

Post apocalyptic boothack 101! Jeg er så stolt!

Metalgitteret kan skaffes på din nærmeste genbrugsstation (dette har som jeg tidligere brugt til noget 40K-warhammer-terræn). Læderet er delene fra en gammel læderrygsæk, som jeg har farvet med skosværte. Jeg har ingen idé om hvor jeg købte støvlerne (men både snørebånd og sål var ved at give op)

Jeg skiftede snørebåndene på begge støvler ud med cykelslange (mit yndlingsmateriale pt.). Det virkede overraskende godt - det giver et nemt, støvet look. Sålen blev repareret med en limpistol.

Metalgitteret er syet fast på støvlen med hørtråd, ligesom kanterne på læderet er syet. Jeg brugte en syl til at lave hul i støvlestoffet.

... Steampunk lever ikke forgæves :)

Metalgitteret er fastsat på støvlen med søm, som er smeltet ind i sålen (de kunne ikke skrues eller sømmes i - åbenbart).

Det tog 80 år at få tilpasset metalgitteret. Men det virkede!

Nu bliver mine PA-projekter lagt til side for en stund. Bacheloren kalder, og er endnu ikke begyndt på mit Mythodea-outfit. Håber I synes støvlerne er lige så seje som jeg gør.

DFTBA :)

Cykelkædearmbånd

Det er blevet en lille tradition for mig at lave smykker ud af festivalaffald (bl.a er jeg utroligt glad for mine kabelarmbånd fra Roskilde'11).

Det blev ikke så fancy i år, men dog: cykelkædearmbånd.

Utroligt, nemt post apoc-smykke; find gammel cykelkæde, afmål kæden efter dit håndled og find en kædeknuser. Luk med en snor/strip/lim/lukkeled. Det er ikke raketvidenskab :)

Uploader fra en græsplet i Skive. Undskylder derfor på forhånd stavefejl og den uskønne opsætning :)

Fiskeblinksøreringe (og cykelslangeprojekt)

Når du skal samle grej til dit første post apoc-kostume, så er loottur til dit lokale kræmmermarked en fremragende ide;

Jeg fandt en bunke gamle, rustne fiskeblink, og nogle ødelagte ure (og en masse tandhjul - tak Steampunk-inspiration). Indtil videre er det blevet til et stk. fiskeblinksørering. Tror den kan passe godt til et wastelandagtigt kostume:

Det er en rigtig god idé at afslibe krogspidserne, inden du putter smykket i øret...

Derudover har min gamle, beige trenchcoat måtte lade livet. Planen er at den skal farves sort, og der skal rives/brændes huller i den, som jeg vil lappe med flettet cykelslange. Så pauserne i min bachelorskrivning bruges pt. på (at se Scrubs og) at flette stykker som dette:

Stykker flettes og limes sammen. Cykelhandlere deler åbenbart gladeligt ud af deres øde- og aflagte slanger

Ved ikke hvad resultatet bliver endnu. Og post apoc-projektet bliver nok også snart lagt til side for bachelorstress og Mythodeakjole og -rustning. Men der kommer billeder når jeg har noget færdigt :)

DFTBA

Postapokalyptisk begejstring

Fantasy-larp er amazing. Ingen tvivl om det. Og jeg køber min Mythodea-billet om lidt...

Men hvad foregår der for coolness ovre i den post apokalyptiske kostume-genre.

Har brugt to dage på at gå fuldstændigt i spåner:

Wasteland Weekend tenderer noget af det smukkeste jeg har set, og DragonCon er nu på min top3 rejseliste (tak internet). City of Cities er også et absolut must.

Indrømmet, jeg har ikke dyrket særlig meget post apokalysme (eller for den sags skyld steampunk, Sci-fi, etc), hverken ift. film og bøger, så jeg er nok et nemt offer for billige tricks (goggles), men det er helt sikkert en kostumegenre, som jeg skal til at prøve. 

Jeg fået anbefalet Mad Max, Book of Eli, Wasteland og Waterworld, til inspiration.

Jeg synes genren er tiltrækkende, fordi legepladsen spænder sig fra en hullet t-shirt til animalistisk inspirerede, semimutantfreak-kostumer. Her samling af links, med lidt af det jeg har siddet og savlet over de sidste par dage:

Wasteland Weekend.
Fantastisk koncept. Ind og kig! Gallerier og kostumeguides.

City of Cities 2
Bliver mit første post apoc scenarie. De har været søde og smide fine billeder op fra sidste år, samt diverse inspirationslinks.

Dragon*Con parade fra 2010
MadMax.. Ghostbusters.. Steampunk... Zombies... Etc. 

Amazing PA Themed Costume

Ååårhåhåååååå hvor er han sej!

Postapocalyptic Fashion.

What to wear for the end of the world

Brielle's Costume Wardrope
Dame laver seje ting, fra pirater til post apokalypse.

Post apocalyptic Earth blog
"Post Apocalyptic media, survival, and literature. Along with some small tips on how to stay alive."

Scrapland Clothing

Hvis du er for doven til selv at smadre dit tøj.

Et lille udvalg fra Devianart:

Post apoc suit (nu med vejskilt som skjold)

Fallout Scavenger (lækker, tegnet scavenger har mistet sin ene støvle)

Wasteland - Gunner  (fordi... Hvem vil ikke gerne være med i Brotherhood of Steel?)

Til sidst: Jeg er helt pjattet med kortfilmen Code Hunters. Den er smuk og stemningsfyldt. Se den hvis du har 6 min og 42 sekunder :)

Alt for denne gang. Nu har jeg en fremragende undskyldning for at spille mere Fallout. 

Flickr: Fallout 3 by Irrezolut

Fjerkappe (Valshamr)

Jeg fik stort set ikke brugt min kappe til Krigslive. Men nu er Mythodea i kikkerten, og indtil videre er mit bedste bud, at jeg kommer til at være i Jordlejren.

Men indtil jeg har fundet en plan for min kappes videre skæbne, ville jeg lige smide et par billeder af tilblivelsen:

Det fortælles i bl.a. i "Þrymskviða" at Freja havde en fugleham (nogle steder en falkeham), som bl.a. Thor og Loke låner, da Thor har fået stjålet sin hammer. Da Freja var den sidste tilbageblevne gud til Krigslive, virkede det oplagt at ære hende gennem lidt fuglehams-symbolik. (Og derudover kan kappen garanteret også bruges af diverse fantasy-karakterer)

Du starter med et stykke uld. Surprise!

Fix udstyr. Lædersaks, sytråd,
nåle, og fjer. And lots of 'em!

Et stykke stof, a ca. 8-10 cm. Lim.
Og et stykke stof mere. Med fjer imellem.

Og så laver du 80.000 af dem...

Placér fjerstykkerne som "skæl" ned
af ryggen på kappen.

Nakken er lavet af et ca. 30 cm. fjerstykke.
Herefter blev det dækket med en pelskant.

Kappen lukket. Med påsat pelskant.

Et stk. dejlig varm fjer/pels-påsat vølvekappe.

Der skal helt sikkert arbejdes videre på den. Men af et første kappeprojekt er det godkendt :)

DFTBA