Jeg er blevet ret bidt af live rollespil. Og forsøger derfor at lokke 
folk med. Men mine lokkeforsøg afstedkommer mange bekymrede spørgsmål.. 
Så derfor: 
Råd til andre n00bs (og Sidsel):
Rollespil er utroligt mange
 ting. Og i (rollespils-)
"miljøet" er der rigtig mange meninger om hvad 
"rigtigt" rollespil er. Det er giver derfor ikke helt mening at lave en 
guide. Så det prøver jeg. Jeg har samlet en række gode råd, og skrevet
 lidt tanker om at være en relativt 'gammel' begynder:
First
 things first: Bare gør det! Tag en ven i hånden (to i forvirringen er bedre end én), og mal jer grønne i 
hovedet. Selvom rollespillere hellere end gerne fortæller om, hvad de 
går og laver ude i den der skov, giver det ofte ikke meget mening før du
 har prøvet det selv. Hvis du løber skrigende væk, ved du nu i det 
mindste hvad det drejer sig om.
Andet råd: Stil de dumme spørgsmål, og vær klar til at blive til grin... Mange gange.
Hvis
 der er noget rollespillere er gode til, er det at være indforståede. 
Sætningen 
"Det fungerer ligesom *indsæt selv scenarie*" bruges ofte - både på forums, til briefings og den generelle rollespilssnak. Og 
medmindre man kender folk i miljøet, som man kan overfalde med 
spørgsmål, har man ikke en jordisk chance for at vide hvordan 
rustningspointene fungerede til Krigslive IV. 
Så derfor; Tredje råd: Bare 
spørg! Rollespillere er måske indforståede, men de er søde og rare, og 
hvis du vil være med til at lege, er der ofte højt til loftet for de naive 
spørgsmål.
Fjerde råd: Find en "mentor" (som regel også den du 
kan smide spørgsmålene efter): En mere erfaren rollespiller, som er 
indstillet på at have dig på slæb i starten (Tak til Elmer for
 tålmodigheden).
Dette kan især anbefales hvis du 
starter som lidt ældre rollespiller - som måske ikke har en helt 
naturlig ork i maven. Mentorordningen har ihvertfald klart været med til
 at kompensere for min alderdom i rollespilssammenhæng.
Femte
 råd: Hop i en kappe, og lån et sværd. I langt, laaaaangt de fleste 
tilfælde er kostumestandarden overkommelig, og man behøver ikke kaste 
sig ud i et hjemmesyet dragekostume fra starten... Medmindre du har 
lyst. Then, go nuts!
Sjette råd: Dø flot. Rollespil handler ikke 
nødvendigvis om at vinde. De gode warstories kan sagtens handle om hvor 
stygt prygl man fik af elverne.
Sprog og funky ord:
NPC:
 En NPC er ikke et bestemt væsen (som jeg først antog), men en 'non-player 
character'. I stedet for at personen spiller sin egen karakter, bruges 
han/hun som NPC, som stemnings-, plot-, og/eller spilskabende karakter. 
De store monstre, horder af ubehagelige vagter/gobliner/bønder, eller 
den kutteklædte historiefortæller i kroen, er ofte NPC'er.
Ingame/offgame:
 Ingame er betegnelsen for hvornår rollespillet er i gang. Der kan være 
både "ingame"-områder og "ingame"-tidspunkter, hvor rammerne for 
rollespillet skal overholdes. Fx. kan en dør som ikke er låst, sagtens 
være låst "ingame". Og folk bliver sure hvis du åbner den, uden at du 
har nøgle/dirke-skills/vagttilladelse/en låsesmed i lommen.
Larp/live/laiv: Live action roleplaying game. Live rollespil (modsat fx. Dungeons & Dragons. Som er et 
bordrollespil)
Kampagne- og enkelt scenarier:
Det
 er et rod at finde rundt i, men find ét i dit nærområde på 
Bifrost' Danmarkskort over rollespil - and go! Der er alt hvad hjertet begærer 
fra fantasy-kampagner (alt fra Ezendo eller Tempus Vivo) til 
eksperimenterende samfundskritiske, enkeltstående scenarier.
Rolle|spil
 har nogle fremragende artikler om begynderoplevelser... Og alt muligt 
andet sejt. Du kan downloade de tidligere magasiner gratis. Eller tegn 
et abonnement, så bliver de glade :)
DFTBA